Opdatering af Z-Wave firmware i Logic Group produkter
Denne vejledning beskriver hvordan PC applikationen FirmwareLoader Common (vedhæftet nederst på denne side) kan bruges til at opdatere
firmwaren i alle Logic Groups Z-Wave produkter via trådløs .ota eller .otz
overførsel.
For at kunne bruge programmet skal der benyttes en Z-Wave USB
Adapter der er kompatibel med Silicon Labs (tidligere Sigma Designs og Zensys) UZB
protokol.
Dette kunne f.eks. være en af følgende enheder:
- Aeon Labs USB
Adapter (Z-Stick) GEN5
- Z-WAVE.ME USB Stick
- Sigma Designs
UZB USB Z-Wave Controller
BENYT IKKE EN USB ADAPTER DER BRUGES AF EN KØRENDE KONTROLLER, DA
DEN VIL BLIVE NULSTILLET (SLETTET)! |

Når enheden
firmware opdateres vil den blive nulstillet, dvs. at dens eksisterende
konfiguration og tilknytning til Z-Wave netværket vil blive slettet. Enheden
skal efterfølgende meldes ind i det oprindelige netværk igen.
|
Installation af programmet
Den downloadede FirmwareLoaderCommon.zip fil pakkes ud i en mappe på PC’en. Dette kan være en midlertidig mappe (f.eks.
TEMP mappe), da filerne efterfølgende kan slettes når programmet er
installeret.
Fra mappen køres programmet setup.exe. herefter installeres programmet ved at følge
vejledningen på skærmen.
Installationsprogrammet vil placere programmet i Windows’
startmenu. Programmet kan findes igen til senere opdateringer ved en søgning
efter ”Firmware loader common”.
Firmware Loader Common applikationen fører brugeren igennem
de forskellige trin, der skal til for at kunne overføre firmwareopdateringen til
enheden. Husk at downloade den ønskede .ota eller .otz fil.

Trin:
1. Vælg hvilken COM port som USB enheden sidder på. Her er port 3 valgt
2. Enheden identificeres ved at trykke 3 gange på
inkluderingsknappen (under den midterste dækbjælke), herved bliver enheden
slettet fra dens nuværende netværk.
3. Enheden skal meldes ind i Firmware Loader Common applikationens netværk, så man skal igen
trykke 3 gange på inkluderingsknappen.
4. Nu skal firmwareopdateringen vælges fra en lokal
placering af filtypen .ota eller .otz.
5. Når en korrekt firmwareopdatering er valgt vil den
nu blive overført til enheden, hvilket tager omkring 3 – 5 minutter.
6. Når applikationen er overført vil enheden automatisk resette og den er nu klar.
7. Man bør nu holde inkluderingsknappen inde i ca.
10 sekunder (indtil lysdioderne giver et kort blink) for at nulstille
konfigurationsparametre og slette den fra Firmware
Loader Common applikationens netværk.

Hvis overførslen af firmwaren til enheden af en eller anden
årsag bliver afbrudt vil dette ikke medføre nogen problemer, da applikationen lagres i et internt lager under
overførslen. Først når den fulde applikation er overført og den er verificeret
at den er overført korrekt (ved hjælp af en checksum), vil den blive skrevet
ind i enhedens interne FLASH hukommelse.
Related Articles
Hvor finder jeg mere om Logic Living, Z-Wave og Lua
By Allan Lytken Posted 15. januar 2022 In Vejledninger Vi har samlet nogle links til info om det vi arbejder med. Måske er der også lidt inspiration til dig ? Overordnet er det følgende · om vores produkter og hvad de kan · Manuel ...
Home Center 2: Skift hvilke taster der tænder hvilke lysgrupper
By Allan Lytken Posted 15. januar 2022 In Vejledninger Opsætning af lysstyring og korrespondance i Smart Living Vi har programmeret jeres nye hus ud fra det i har fortalt os, samt vores erfaring med hvad kunder generelt gerne vil have. Alligevel ...
MATRIX ZDB5100 firmware version 1.08
Denne firmware version til MATRIX ZDB5100 indholder følgende rettelser og nye funktioner: Den interne lysdæmperstyring er skiftet tilbage til den samme styring som fandtes i firmware version 1.04, så risikoen for flimrende LED lyskilder undgås, samt ...
Find Firmware version
ZSO7300 firmware version 1.06
Denne firmware version til stikkontakt ZSO7300 indeholder følgende rettelser: Problem med at tænd/sluk knap kan holde op med at fungere er blevet rettet.